Karpe dage - 2. græsseren der var og græsseren der ikke var

 

Lidt senere på dagen kunne jeg se Jeppe fra stien, stå som en saltstøtte tæt på søen. Han havde tilsyneladende set en god fisk tæt på egen bred. Koncentrationen lyste ud af ham. 

Pludselig gav han et modhug og vandet eksploderede i kaskader ved siden af ham. "Det er en græskarpe" udbrød han. Jeg løb ned og assisterede med nettet. Jeppe fightede den med fløjlshandsker. Det her var ikke en fisk han ville miste, men karpen gav ikke sådan op. Hver gang den nærmede sig nettet, fik den med sin lange krop skubbet sig i en anden retning. Det her foregik i længere tid, end nogen af vores nerver kunne holde til. Men lidt efter lidt virkede det som om, den var begyndt at trættes, og i sidste ende fik Jeppe trukket hele dens længde ind over netrammen. Jeg løftede nettet om fisken, og vinklede nettet så den ikke kunne lave en sidste desperat manøvre.

Der var highfives og kram. En gudeskøn 11 kilos græskarpe lå i nettet, Jeppes hidtil største.

Et par timer senere spottede jeg endnu en fin græskarpe stå i et område med dunhamre. Den var endda et par kilo større. Vegetationen langs bredden gjorde, at jeg ikke lige kunne kaste til fisken, men heldigvis flyttede den sig længere mod højre, til et sted hvor jeg kunne give det et forsøg. Pladsen var lidt svær. Det var et område med små klaser dunhamre, og det var svært at få præsenteret en agn, og hvis jeg krogede den, ville det være svært at lande den. Jeg så, at den vendte sig på siden, og bed et friskt grønt dunhammerblad af. Fedt syn! De første kast var uden held. Der var kommet et par græskarper mere til på ydersiden af dunhamrene. Den ene tog et stykke brød i overfladen, men de var lige en tand mindre end den første fisk, så jeg fortsatte min jagt på den største. 

Jeg lånte et splithagl af Jeppe, for lige at give den lidt vægt i kastet og poppe brødet op fra bunden. Det virkede med det samme. Fisken gik lige mod brødet og indhalerede det på stedet. Jeg gav modhug og vandet eksploderede i et tungt splosh! Den var der sgu! 

Jeg havde på ingen tidspunkt kontrol over den skide fisk. Den kørte rundt med mig mellem dunhamrene, og kom hele tiden på bagsiden af en klase, hvor jeg måtte flytte position for at få den ud i åbent vand igen. Jeppe smed skoene og trådte ud i vandet med nettet, men det var så sumpet, at han røg i til underhylerne. Græsseren havde sat sig på bagsiden af dunhammerklasen igen, så jeg flyttede igen side, og i det jeg ruller ind kan jeg mærke at linen sidder fast et sted. I det samme kaster fisken sig ud i et udløb. Jeg sænkede stangspidsen med det samme, og åbnede bøjlen på hjulet. Men det var for sent. Det gav et smertefuldt smæld, da linen som havde lavet en løkke om topøjet gav sig. Jeg stod lettere forvirret og trak i linen et øjeblik, inden det gik op for mig, hvad der var sket. Jeg vendte mig om og sank i knæ, og begravede mit hoved i hænderne. Av av av! Jeg havde det som om, at en eller anden havde revet alle mine vitale organer ud af min krop på en gang. Det var første gang jeg overhovedet havde set så stor en græskarpe, at smide den på den måde var sgu smertefuldt. Den kommer til at gøre ondt i lang tid.