Den tykke aborre

Jeg mødtes med Jeppe ved daggry. Det vil sige, at jeg måtte sætte alarmen til kl. 04:45. Jeg vidste, at det ville blive forårets eneste aborretur, så jeg skulle bare presse alt hvad jeg kunne ud af denne tur.

Jeppe havde skaffet rejer, så var det store spørgsmål bare om der var fisk i åen. Forholdene var egentlig ikke for lovende. Der var virkelig lidt vand i åen. Den kraftige vind fra vest havde skubbet rigtig meget vand ud af åen, og den var måske 30 cm under normal vandstand. 

Første plads var helt død, men jeg rykkede hurtigt videre til en ny plads, og inden længe dykkede flådet for første gang. En aborre omkring 600 gr. blev landet , og jeg kunne sætte et flueben ved turens første mål - at finde en aborre.

Nu havde vi fundet fiskene, og de næste timer fangede jeg pænt med aborrer. Jeg kunne hurtigt sætte flueben ved næste mål også, som var at fange en aborre over kiloet. En fisk blev vejet til 1,12 kilo, og nu var turen i hvert fald reddet. Jeg begyndte at fange lidt fisk ved at kaste opstrøms, og pludselig var der også en lidt større i mellem. Det var denne smukke aborre på 1,3 kilo, som stolt viste sin rygfinne frem for kameraet.

Efter et stykke tid døde fiskeriet lidt ud, og vi besluttede at udforske nogle andre områder af åen. Det var lidt spild af tid, for det lykkedes os ikke at fange så meget som en enkelt lille aborre. Vi vendte derfor tilbage til vores oprindelige pladser, men byttede denne gang, så Jeppe havde noget fisketid på den plads, som jeg havde fisket den første del af dagen, og hvor det var tydeligt at der stod flere fisk. Jeg fik fire fisk mere under et piletræ, men rykkede derefter nærmere på Jeppe, og kunne efter kort tid se, at han landede en lidt bedre fisk. Jeg gik hen til ham, for at assistere med vejningen. Det var en lækker aborre han lige havde landet. Jeg vurderede den til at være over halvanden kilo, men den trak sgu vægten helt ned på 1,75 kilo.

Jeppe havde trodset feber for at tage med på fisketur, men nu var han efterhånden godt brugt, og besluttede at vende næsen hjemad. Jeg rykkede derfor op på den gode plads, og vi blev enige om, at hvis jeg blev ved med at fiske pladsen indtil der ikke var flere agn, så skulle jeg nok finde en  af de lidt større fisk. Jeppe havde grejet i hånden, og var på vej væk, da mit flåd dykkede på et kast opstrøms. Der virkede til at være lidt mere tyngde i denne fisk, så han skulle lige se hvor stor den var inden han smuttede. Vi fik lige et glimt af den, da den vendte i overfladen, og det var ikke en fisk som skulle mistes. Jeppe lagde grejet fra sig og assisterede med nettet. Den tog et par insisterende udløb væk fra mig, inden jeg endelig fik den i overfladen og ind over netkanten. Der lød et fælles jubelbrøl, for denne fisk var ikke helt lille. Jeppe løftede den op på måtten, og var ikke i tvivl om, at den var over to kilo. Jeg målte den først til 48 cm, og blev lige pludselig i tvivl om den ville runde de to kilo, men den var bygget son en kampesten, og da Jeppe løftede posen med fisken i, var der jubel og krammere. Vægten landede på 2,12 kilo. En ny PR for mig og første gang jeg rundede de to kilo med en aborre. Jeg kunne ikke helt fatte at det lykkedes. Jeppe havde slået sin PR med en fisk på 2,175 kilo nogle uger forinden, så jeg drømte selvfølgelig stort da vi planlagde turen, men det er ikke altid at ens drømme går i opfyldelse, men det gjorde de her. 

Jeg tog afsked med fisken og Jeppe, og fiskede videre i lidt af en døs. Fiskeriet var stadig ret godt, og jeg landede et par kilos fisk mere, men ingen i den helt store kaliber. Jeg havde nok lige rundet de 50 fisk for dagen, da jeg løb lidt tør for agn og energi, så jeg besluttede at pakke og vende tilbage til bilen dødtræt men ovenud lykkelig.