En trio af smukke karper

Det var først i fjerde forsøg, at alt klappede. Jeg havde nemlig allerede fisket søen mandag onsdag og fredag. Alle korte ture på 4-6 timers varighed fra sidst på eftermiddagen til midt på aftenen. Fælles for de første tre ture, udover at jeg ingenting fangede var, at der var varmt og solrigt, og jeg afsluttede turene med at sprede lidt boilies.

Området jeg fiskede var en snaggy lavvandet vig med åkander og grøde. Så hvis man vil fiske pladsen, så er det om foråret, inden det gror til. Af samme grund valgte jeg at fiske med to naked chods, og så var det ellers bare at krydse fingre for at agnen blev præsenteret ordentlig. 

Om søndagen kom der et tungt lavtryk ind over landet. Det regnede allerede fra morgenstunden. Jeg var mere i humør til at hoppe under dynen og se en god film, men det var for godt fiske vejr til at blive hjemme. Regnen skulle tage lidt af om eftermiddagen, så jeg ankom ved søen kl. 14, hvor der faktisk var opholdsvejr. Forholdene var perfekte. Grå skyer og en vind der blæste lige ind mod egen bred. 

Jeg lagde mine to chods ud, og syntes de landede nogenlunde fornuftigt. Jeg løsfodrede lidt boilies med et kasterør, og satte mig tilbage i stolen under min parasol. Der var helt sikkert byger på vej.

Der var ikke en gang gået en time, da jeg kunne se min ene bobbin stramme op mod bidmelderen efterfulgt af et "screaming run". Fisken sad nærmest fast med det samme, og jeg kunne mærke linen gnide mod åkandestænglerne. Jeg holdte konstant pres på fisken, og linen gav sig i små ryk indtil jeg kunne mærke direkte kontakt til fisken. Nu havde jeg den ude foran mig, hvor jeg bedre kunne styre begivenhederne, og inden længe lå der en smuk skælkarpe på 10,9 kilo i nettet.

Det var sidst på eftermiddagen nu. Jeg var super tilfreds med dagens resultat, så jeg skrev hjem, at jeg ville pakke kl. 18.15. Men dagen var ikke slut endnu. Et kvarter senere fik jeg et lille drop-back-bid, som fangede min opmærksomhed. Der var lige en lille to sekunders kunstpause, inden bidmelderen kørte på fuld drøn. Fighten fulgte lidt samme procedure som sidst. Den skulle lige lirkes gennem nogle åkander, og så havde jeg egentlig meget godt styr på den. Det var en  kugle rund spejler. 12+ i hvert fald. Jeg tog krogen ud i nettet, og skubbede nethåndtaget ned i bunden, så fisken lige kunne hvile i vandet, mens jeg gjorde vægt og kamera klar. 

Det var begyndt at regne, så jeg slog parasollen op igen, og lod kameraet stå under den, mens jeg pakkede stangen sammen. Vi var lige i udkanten af en grå sky, så det kunne ikke vare længe. Jeg satte mig på knæ bag parasollen, som var lagt ned mod vinden, men som samtidig tog mit udsyn til søen.

Det jeg ikke vidste var, at batteriet i min anden bidmelder var løbet tør for strøm, så jeg fik lidt et chok, da jeg kiggede ud over kanten på parasollen, og så min stang bøje og baitrunneren køre på fulde omdrejninger. Jeg fik bremset fisken, men havde ingen anelse om hvor langt den var nået. Den var nok nået rimeligt langt, for jeg kunne slet ikke mærke noget i den anden ende, men jeg var ret sikker på at den nok skulle være der. Jeg begyndte at lægge pres på så kulfibrene knagede. Linen gav sig lidt i små ryk men det var ikke meget. Jeg blev nødt til at stole på mit grej, og lagde mere pres på end jeg egentlig syntes om, samtidig med at jeg langsomt bevægede mig baglæns. Linen gav sig lidt mere nu. Kun i små ryk, men når jeg fik gang i de små ryk, var det bare at fortsætte i samme tempo bagud og holde rytmen. Jeg syntes jeg havde vundet en del line nu, men kunne stadig ikke mærke fisken. Jeg rullede ind og bevægede mig fremad, for igen at kunne bakke. Nu gik det lidt hurtigere. Små ryk og stængler som gav sig. Endelig kunne jeg mærke fisken, men nu havde jeg et nyt problem. Trådalger som havde svøbt sig om linen, havde samlet sig i topøjet og gjorde det svært overhovedet at rulle line gennem. Jeg måtte sænke stangspidsen og rulle hårdt ind for at vinde line, men det betød også, at jeg et kort øjeblik ikke havde stram line til fisken. Nu skulle jeg så også have landet den i nettet, hvor der allerede lå en 12+ spejlkarpe. Det gik selvfølgelig også. Hurra for dybe karpenet. Jeg tog krogen ud af fisken og lod de to karper hvile et øjeblik, mens jeg lige selv fik pusten. Jeg skulle lige have en vægt på de to fisk, og så skulle de fotograferes. Den første fisk rundede næsten de 13 kilo, men landede på 12,98. Den sidste fisk jeg fangede var lidt større, og hev vægten ned på 13,82 kilo. Vildt skønne fisk begge to.

Nu kunne jeg jo ikke ligefrem tage hjem. Der var fisk på pladsen, så jeg blev nødt til at give det lidt mere tid. Jeg kastede begge stænger ud igen, og fiskede videre til kl. 20 uden resultat. Det ene rig fiskede heller ikke. Det var landet lige oveni en gren, og sad fast med det samme da jeg rullede ind. 

Tre smukke fisk på seks timer var et super resultat. En virkelig skøn dags fiskeri.

Dagens sidste og største en smuk karpe på 13,82

Dagens første en gudesmuk skælkarpe på 10,9 kilo

En kuglerund spejler på 12,98 kilo