Første tur efter kulden - 07. marts
Det var dejligt at komme på den anden side af kuldeperioden. Alle søerne havde fået låg på, og jeg måtte redde mine orm fra frosten i værkstedet ,og sætte dem op på loftet. Lidt bøvlet. Men nu, da jeg var på vej ud til åen, var det dejligt at have en bøtte orm med i tasken.
Der havde været nattefrost igen, og bilen drillede i en sådan grad på vej til at aflevere min søn i børnehaven, at jeg aldrig troede, jeg ville komme af sted. Bilen svigtede mig dog ikke, og jeg ankom ved åen lidt op ad formiddagen. Ved min ankomst valgte en hejre og to skarve at tage deres afsked, jeg håbede bare, de havde efterladt lidt fisk til mig.
Jeg startede med en feeder og brødmix, med brødskorpe som agn. Jeg ville se om rimterne var ankommet. De første tegn var ikke gode, så jeg skiftede til orm i håb om, at der var nogle brasen på pladsen. Det var der. Jeg fik hurtigt det første bid, som jeg omsatte til denne fine brasen på 2,5 kilo.
Turen gav yderligere fire brasen, alle mellem 2 og 2,5 kilo. Herefter døde fiskeriet lidt ud, indtil jeg efter et stykke tid fik et anderledes og lidt skarpere bid. Jeg missede den første gang, men efter jeg kastede om, fik jeg atter et lignende bid. Jeg gav modhug på en fast fisk, som stillede sig lidt nedstrøms og kastede hovedet fra side til side. Min første indskydelse var, at det var en rimte, men da jeg fik den i overfladen, kunne jeg se, at den var for lang. Det var desværre en havørred. Det var dog en okay én af slagsen. 3 kilo og 75 cm. lang. Men jeg ville gerne have solgt den for en rimte af samme størrelse. Turen gav ikke flere fisk. En overraskende god dag efter kulden.

Kommentarer
Send en kommentar