Utrolig tæt på 4 kilos grænsen

 

Det kan være svært nogle gange, at få planlagt en fisketur med et andet voksent menneske, når man skal navigerer udenom arbejde, aftaler og familieforpligtelser. Kristi himmelfartsdag lykkedes det så, at få en aftale på plads med Thomas om en tur efter suderne. En tur som plejer at være en årlig tilbagevendende begivenhed, men som ikke lykkedes sidste år, fordi jeg måtte melde fra.

Jeg landede ved søen lidt i otte om aftenen. Thomas havde allerede været der i et par timer. Vi startede med at spombe lidt foder ud på ti stanglængder. Det blev en blanding af Hampefrø, pellets og døde og levende røde maddiker. Vi lagde to stænger ud hver på fodringen. Jeg fiskede med 45 grams Korum open-end feedere, med et kort braided forfang fisket som helikopterrig. Jeg havde en hel krill dumbbell wafter på den ene, og et stykke af samme wafter på den anden med et lille stykke pop-up på sluttet af med en rød gummi maddike.

Vi satte os tilbage og fik lidt mad og nogle snacks og et par øl. Vi havde egentlig regnet med et aften bid, men tiden gik uden der skete det mindste. Vi lagde os til at sove lidt i midnat, og jeg vågnede, som jeg næsten altid gør, klokken 06:30. Der var ikke sket noget som helst i løbet af natten. Jeg tvang mig selv ud af soveposen for at kaste stængerne om. Søen plejer at være en formiddags sø, så det var bare med at være klar mellem 07 og 10. 

Det havde regnet lidt om aftenen og det meste af natten, men nu var det bare dejligt grumset og gråt, og der stod en ganske fin vind lige ned mod vores ende af søen. Vi fik lidt morgenmad og en tiltrængt kop kaffe. Vi kunne ikke helt forstå, at vi ikke havde fanget endnu, men vi blev også enige om, at der i princippet kun skulle et bid til at redde turen. 

"Bite time" gik uden der skete noget. Klokken var lidt over ti nu, og jeg var begyndt at stille spørgsmålstegn ved alt hvad jeg lavede. Var det for meget foder? Burde jeg fiske et flouroforfang? Skal jeg have en mere visuel agn på? Jeg besluttede at tage den yderste stang ind for at prøve noget andet. Jeg ville sætte en gul pineapple pop-up på. Jeg havde lige taget forfanget af, da bidmelderen gav et par bip, og så et kontinuerligt drop-back. Jeg skyndte mig ud til stangen og fik kontakt med fisken. Thomas' ene bidmelder begyndte at bippe, så jeg var godt klar over, at den havde været inde forbi, og samle hans ene line op - det gør aldrig tingene lettere. Jeg var ikke rigtig bevidst om størrelsen endnu. Som sædvanligt med sudere, så foregik det meste af fighten under stangspidsen. Den blev ved med at bore sig ned blandt de få spredte åkander, der var ude foran mig. Jeg var lidt nervøs for at en åkandestængel ville hjælpe suderen med, at lirke krogen ud af mundvigen, men til sidst var der ikke flere kræfter i den, og jeg kunne ånde lettet op, da den gled ind over netkanten. 

Vi tog lige et kig på fisken nede i nettet. "Det er sgu en ny PR" udbrød Thomas. Jeg var selv ikke helt sikker. Jeg synes ikke helt den havde længden til det. Vi tog krogen ud af fisken og borede nethåndtaget ned i brinken, så fisken lige kunne hvile i vandet, mens vi fik filtret linerne ud igen. Det var med at få stængerne ud på pladsen igen - der var fisk derude nu.

Jeg blev lidt mere optimistisk omkring vægten på suderen, da jeg løftede den op på måtten. Det var en virkelig kompakt fisk med en god mave, og den vejede godt til i nettet. Jeg nulstillede vægten med vejeslyngen og lagde suderen i. Vægten stod lige et øjeblik og vekslede mellem 3,98 og 4,00 kilo, men faldt så til ro på 3,98 kilo. Det var sgu en ny PR, og sindssyg tæt på den firekilos grænse jeg havde jagtet i mange år. Men det ændrede ikke på min glæde ved fisken. Det var en voldsom lækker og dyb hunfisk.

Vi skulle begge pakke klokken elleve, men jeg valgte lige at give det 45 minutter mere. Der var bare ikke flere bid at hente. Det blev kun til den ene fisk, men så var det godt at det var en som kunne redde turen.