Den første græsser i mange år.

Det er ved at være nogle år siden, at jeg har fanget en græskarpe. Jeg mistede en god fisk sidste år, som har hjemsøgt mine drømme lige siden. På det seneste har jeg prøvet at behandle min traume, ved at se om jeg kan gøre det hele godt igen.

I aftes lykkedes det mig så at lande en græskarpe, om end ikke så stor som den jeg mistede sidste år. Tiden vil vise om det er nok behandling, eller om jeg må have mig en endnu større.

Jeg landede ved søen klokken 20 og lagde to stænger ud. Den ene lagde jeg på nærdistancen i en lille bugt, og den anden langs nogle siv til venstre for mig. Jeg havde kogt en partikelblanding af fodermajs, hampefrø, peanuts, tigers og kikærter. Pladsen i bugten kunne jeg fodre med hånden, men den anden plads brugte jeg en spomb for at kunne nå. Stangen i bugten blev fisket med et flouro forfang med et d-rig, som blev fisket med en fodermajs og en gummimajs. Den anden stang blev fisket med et kombi-rig, agnet med en delvis skrællet tiger og en ananas pop-up skåret ud så det havde form som et majskorn.

Der var kun gået en time, da stangen i bugten kørte. Jeg kunne hurtigt se, at det var en græsser, men jeg nåede kun lige at få pulsen oppe i det røde felt, inden fisken lå sikkert i nettet. Hvad fisken manglede af fight i vandet, gjorde den op for på land ved at gå helt bananas, men jeg havde en god stor afkrogningsmåtte der holdt sikkert på den. Jeg vejede den til 8,44 kilo, og tog et par billeder inden den fik sin frihed igen.

Jeg fik en lille skælkarpe på den anden stang, da det var blevet mørkt, og så gik jeg ellers til køjs overbevist om, at morgenens fiskeri bare ville sparke røv. Det gjorde den bare ikke. Der var helt dødt. Klokken 10:30 valgte jeg at pakke sammen og køre hjemad for denne gang, men jeg er klar til næste tur, med lidt mere græskarpeerfaring i bagagen. Græskarpen er i øvrigt en ny PR.

Rigget som narrede græskarpen.