En vanvittig græsser

 

Jeppes Tromle tykke græsser på 18,5 kilo

Vi fik gået nogle kilometer i dagtimerne. Dappe fiskeriet er sjovt, men også lidt krævende. Vi startede med at gå en runde og fodre de fede spots. Bare lidt knækkede boilies, pellets og majs. Nogle af pladserne var der fisk på, men de skulle lige aktiveres. Et af de sidste steder vi besøgte, var en lavvandet vig. Der var en del karper derinde, og nogle af dem havde allerede hovedet nede i mudderet. Jeg blev afvist på det groveste af en spejler, der ellers gik og møffede rundt i bunden bare en halv meter fra land, men den svømmede direkte over mit brød uden at vise den mindste smule interesse. Jeg kunne pludselig høre en bremse der kørte. Jeppe havde kroget en karpe, der pløjede en fuge igennem det lave vand. Efter nogle minutters tovtrækkeri kunne vi nette turens første fisk, en smuk spejler på 11,82 kilo. Jeg gik lidt rundt om vigen så langt jeg kunne, men de par fisk jeg så svømmede alt for aktivt. Til gengæld fandt jeg et kæmpe krater som karperne havde gravet ud. Det var vanvittigt stort. Jeg gik tilbage mod Jeppe, som viste mig at vandet var blevet mudret lidt til højre for mig. Inden jeg nåede det mudrede område så jeg en spejler stå med halen i vejret. Jeg lagde forsigtigt et kast forbi den, og trak tre majskorn hen, så de dalede lige foran snuden på den. Det kunne den ikke modstå. Den gik direkte ned og sugede majskornene op i munden. Jeg gav modhug, og fisken tog et voldsomt udløb mod et lille indhak i vigen, som den for alt i verdenen ikke måtte komme ind i. Jeg satte hård mod hårdt, spændte bremsen lidt mere og bakkede nogle skridt bagud. Det lykkedes at få fisken vendt og ud i det åbne vand igen, og inden længe havde vi begge fået turens første fisk. Min spejler landede på gode 10,2 kilo.

Vi tog en 6-7 kilos hver ved de næste par pladser, inden Jeppe fik sin sag for med en flot 10,9 kilos spejler nede i åkanderne. Bagefter vendte vi tilbage til de to pladser, hvor vi lige havde været, og næsten simultant tog vi begge en spejler på 9,9 kilo.

En 9,9'er fra under træet.

Jeg fik på et tidspunkt en mulighed for at kaste efter en græsser, der stod ved siden af en klase dunhamre. Jeg fik lagt et stykke brød ud til den i overfladen, men den reagerede bare ved at slå et lille slag med hovedet og så svømme væk i foragt.

Det var ved at blive aften nu, og vi var blevet trætte og sultne. Inden vi slog lejr og lagde stænger ud for natten, sad vi lige og fik en velfortjent øl, lidt mad og en snak om hvor vi skulle lægge vores stænger. Jeg ville gerne fange en græsser, så jeg valgte en plads ved nogle dunhamre, hvor vi på forrige tur havde set nogle fisk. Jeppe valgte en plads, hvor han både kunne fiske på nærdistancen, men også fiske et spot, hvor vi havde fodret og set en stor karpe tidligere på dagen.

Jeg lagde to stænger ud ved dunhamrene med en baitingpole, fyldt med fodermajs, tigers og hampefrø. På den ene fiskede jeg en lille gul ananas pop-up, og på den anden fiskede jeg en gummimajs ovenpå en fodermajs. En tredje stang blev lagt ud i suppen. Det var en choddy, hvor jeg løsfodrede med boilies omkring den med et kasterør. Jeg var kun lige faldt i søvn, da jeg blev vækket af et lidt atypisk bid. Jeg tænkte med det samme græskarpe, men jeg kunne hurtigt mærke, at det nok var en suder i stedet. Fisken fik sin frihed igen, og jeg lagde rigget ud igen med et underhåndskast. Inden jeg fik sat linen i hangeren strammede linen op på mystisk vis. Jeg løftede lidt konfus stangen. Det kunne da ikke være fisk? Men pludselig stod jeg og fightede en karpe i mørket, og kunne kort efter lande en tyk lille spejler på 9,2 kilo. Jeg lagde mig under soveposen igen. Det var den smukkeste nat. Månen stod stor og flot bag et lille slør af lette skyer, og kastede sin refleksion over vandet, og samtidig kunne jeg høre en stor karpe crashe fri tre gange over samme område ude midt i søen.

Jeg vågnede ved det første lys om morgenen. Mobilen sagde 04.26. Jeg lagde lige en af nærdistance stængerne ud igen med en baitingpole, og fandt et nyt område til chodden. Jeg lavede en kop te og lidt havregrød, og sad bare og nød morgenens aktivitet på vandet. Jeg fik tre lækre spejlere i løbet af morgenen. Alle på chodstangen. Der var også bobler ude på den anden plads, men det var fire små bobleområder, så det var sikkert bare sudere. Det blev bekræftet kort tid efter, da jeg landede to sudere lige efter hindanden.

På et tidspunkt om morgenen kom Jeppe ned til mig. Han lignede en, som lige havde set et flystyrt. "Jeg har lige landet en kæmpe græskarpe - 18-19 kilo." "What!" Vi greb vægt, kamera og afkrogningsmåtte, og løb ned mod pladsen. Jeg troede ikke mine egne øjne. En voldsom stor græsser lå der i morgensolen, og så bare så smuk og imponerende ud. Vi vejede den til 18,5 kilo, og så var der ellers krammere og highfives for alle pengene. Vi fyrrede lynhurtigt en rå mængde billeder af, inden fisken fik sin frihed igen. Jeppe havde taget den på den plads, hvor vi havde set den store karpe tidligere på dagen.

Inden vi pakkede "natte grejet" væk igen for at genoptage vores dappefiskeri, fik jeg lige muligheden for at kaste efter et par græssere, som Jeppe havde spottet stå bom stille tre stanglængder fra land. De stod sjovt nok hver sin vej men parallelt. Jeg missede et par kast. Der var en dum sidevind der gjorde det lidt svært. Hvis jeg skulle have en chance, så skulle brødet gerne dale ned lige foran næsen på en af dem. Jeg fik lagt et fint kast ud forbi dem, og ville trække den ind foran dem, men vinden fik lige fat i line, og trukket brødstykket ind mellem de to fisk. Det kunne de ikke lide, og inden jeg vidste af det var de forsvundet. Damn! 

Vi fik dappet tre karper mere hver, inden vi lidt trætte valgte at gå mod bilen sidst på eftermiddagen. Fiskene blev toppet af en fin spejler på 10,55 kilo taget af Jeppe.

En fin spejler på 11,2 kilo taget på chod.