Så kom jeg sgu over 4 kilos grænsen

Selvom jeg lige havde slået min suderrekord på den seneste tur, så havde jeg alligevel lidt uro i kroppen. Kunne det lade sig gøre, at komme af sted på en tur mere?

Fredag den 13. lykkedes det så at komme af sted igen, endda med selskab af Thomas. Jeg hader trafikken fredag eftermiddag, så jeg spiste aftensmaden derhjemme, og kørte mod søen bagefter.

Vinden var aftaget en smule da jeg ankom ved søen klokken otte. Nu var det bare en god vind frem for en intimiderende vind. Den kom skråt ind mod egen bred fra højre mod venstre fra en sydvestlig retning. Solen stod uhindret og bagte hele fredagen og lørdagen med.

Vi havde ikke travlt med at få stængerne ud. Vi tog vores tid. Slog lejr. Gjorde stængerne klar. Blandede vores foder. Det bestod af døde og levende hvide maddiker, hampefrø, forskelige slags pellets og nogle hakkede orm alt sammen vædet godt til i hampesuppe. Alt i mens fik vi en kold øl, og en snak om hvad der var hændt, siden vi sidst fiskede suder sammen. 

Vi fik fodret på ti wraps, og lagt vores stænger ud på fodringen. Jeg fiskede to stænger med 45gr. Korum open-end feedere og et helikopterrig med et braided forfang og en størrelse 10 ESP Cryogen krog. Agnen var krill dumbell wafters.

Ud på aftenen havde et par suder rullet kun to stanglængder ude, lige hvor vinden blæste forbi en lille pynt på min venstre side. Jeg besluttede at lægge min ene stang derud, og monterede en ekstra lille mesh pose med pellets på krogen, bare som et ekstra twist. Der gik ikke meget mere end ti minutter inden bidmelderen kørte. Det var en tung og vedvarende fight, som foregik under stangspidsen, men ind ville den sgu ikke. Jeg begyndte at have en fornemmelse af, at det var en bedre fisk, og da den begyndte at trættes, fik jeg et glimt af bredsiden af den. Denne fisk skulle ikke mistes. Krogen sad solidt plantet i munden på den, så der var ikke noget at være urolig for, og snart kunne jeg løfte nettet om den og tage et kig på min præmie. Det var en stor og grum olivengrøn skønhed, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde rundet de fire kilo med denne fisk.

Vi fik nulstillet vægten og løftede fisken i vejeslyngen. Vægten sagde 4,6 kilo! Men der var noget galt. Jeg havde fået løftet kanten af nettet med op. Satans! Uden net vejede fisken 4,040 kilo. Ikke så sikker en fire kilos fisk som jeg troede, men jeg var ovenud lykkelig. Der var krammere og jubel, og fisken blev fejret med en øl eller to bagefter. 

Vi sad til langt ud på natten og snakkede. Ved et tiden fik jeg et run mere fra samme område. Denne gang kunne jeg lande endnu en fin fisk på 3,5 kilo. Det ville være synd at sige, at jeg fortrød, at jeg kastede efter de rullende fisk.

Næste morgen blev jeg vækket af min anden bidmelder lidt over fem. Fodringen havde kastet den første fisk af sig, en mindre suder på cirka to kilo. Jeg lagde begge stænger ud på fodringen nu, og lagde mig død træt og lettere tømmermænds-agtig ind under soveposen igen.

Næste run kom lidt over syv. Solen havde fået fat, og varmede allerede godt, og inden længe kunne jeg lande og veje en fisk mere. En skønhed på 3,1 kilo.

Vi fik os lige en kop kaffe, og så gik vi i gang med at forevige min nye suder pr. Efter en veloverstået fotosession fik vi os en kop kaffe mere og lidt morgenmad, og det var først op ad formiddagen, at jeg fik turens sidste bid. Det føltes som en god fisk, men desværre røg krogholdet på den, og jeg måtte slutte turen af med en mistet fisk. Ikke at det ødelagde noget for mig. Jeg havde rundet fire kilos grænsen for første gang. En fisk som jeg har fisket efter i mange år, så jeg kørte hjem ved middagstid, med en fornemmelse af, at jeg havde nået en milepæl i mit fiskeri.