En velkommen og en knap så velkommen stør
Målet var at Martha skulle fange en stærk fisk med lidt størrelse på, så vi valgte at tage ud og se, om vi kunne fange hende en stør. Jeg er ikke så vild med at fange stør, så jeg havde en stang ude på nærdistancen efter en karpe eller en græsser. Jeg fiskede med lille gul annanas pop-up skåret lidt til og en enkelt fodermajs, og løsfodrede lidt oveni med fodermajs. "Så burde jeg i hvert fald ikke fange en stør."
Martha fiskede med et snowman rig af fiskeboilies og en lille mesh pose med micro pellets.
Efter halvanden time fik Martha det første run. Det var en tung fight, hvor fisken gang på gang tog lange udløb. Det endte desværre med at krogholdet røg, og hun måtte lidt slukøret kaste ud igen. Men vi var også enige om, at hun nok skulle få en chance mere.
Vi fordrev tiden med at spise en masse småkager og brygge den ene kop te efter den anden. Det var en dejlig lun aften, men med en sval vind der stod ned i vores ende af søen
Næste bid kom på min stang. Selvfølgelig lige mens jeg var oppe at tisse. Det var rent kaos. Linen var på en eller anden måde kørt ned ved siden af hjulet på bidmelderen og sad fast der. Jeg fik løftet stangholderen med bidmelderen ud af jorden, og bakkede så jeg kunne holde fisken ude af en snag. Bidmelderen med stangholderen faldt heldigvis af linen. Det var sgu en stør. Lige præcis det jeg ikke ville fange. Fisken var mega stærk, og tog det ene udløb efter det andet. Ødelagde totalt min plads på nærdistancen. Jeg fik den bakset op i retainer'en, og op på måtten, men formåede på en eller anden måde, at knække spidsen på min stang i handlingen. Hvornår eller hvordan det skete ved jeg ikke. Jeg bandede støren langt væk. Det var jo heller ikke mig som skulle fange den.

Kommentarer
Send en kommentar