Episk afslutning på suder-tur

Grejet var pakket sammen. Det eneste, der manglede, var stængerne. Noget af grejet var endda allerede smidt op i bilen. Vi jokede lidt med, at vi ikke skulle stå og glo på stængerne, for så ville vi aldrig få bid, og talte meget højlydt om, at "nu pakker vi vejeslyngen sammen, for selvfølgelig fanger vi ikke mere". Thomas skulle overtage pladsen lørdag formiddag, men var blevet lidt forsinket, så vi ventede egentlig bare på, at han skulle dukke op, inden stængerne også blev pakket ned.

Jeg havde startet turen om torsdagen, og fiskede det første døgn selv, inden Jeppe ville gøre mig selskab midt på eftermiddagen næste dag. Planen var at fodre med små partikler med en spomb, og fiske en flad method feeder på fodringen. Agnene var pop-ups og waftere for at undgå søens kæmpe skallebestand.

Lad mig bare sige med det samme, jeg excellerede ikke. Jeg smed alt for mange fisk. Rig-mekanisk var der et eller andet helt galt med mit set-up, men det har jeg forhåbentlig rettet op på nu. Jeg fik ikke gang i suderne før næste formiddag, hvor jeg startede med at smide tre fisk, inden jeg endelig landede en hanfisk på 2,8 kilo. Den ene røg i åkanderne. Den anden fik samlet mine to andre liner op, inden forfanget gav efter, og den sidste røg ret hurtigt på krogholdet. 

Først om aftenen var der aktivitet på fodringen igen. Jeppe fik sin første fisk på 2,98 kilo og jeg smed en karpe, som gik tungt og dovent langs bunden, inden krogholdet røg et par stanglængder ude. Jeg fik også en rigtig fin suder på 3,7 kilo som tog en lyserød shellfish black pepper pop-up i det sidste aftenlys.

Om natten smed jeg en fisk mere, inden Jeppe fik en stor hanfisk på 3,32 kilo i de tidlige morgentimer. Jeg justerede lidt på mine rigs igen, og vi forventede egentlig, at vi ville snuppe et par fisk i løbet af formiddagen. Men der var stille. Meget stille. 

Thomas nåede frem lidt over elleve, og han havde kun været der et par minutter, inden min bidmelder begyndte at køre. En fin fisk gav mig problemer inde i åkanderne, og jeg måtte vade ud efter den. Med stangspidsen løftet lige over den, fik den frigjort sig fra åkanderne, og inden længe kunne Jeppe sætte nettet under fisken. Oppe på land kunne vi se, at det var den samme fisk, som jeg havde fanget tolv timer forinden. Endda på samme agn. Den må have spist lidt på pladsen i mellemtiden, for den blev vejet 20 gr. tungere. Fisken lå klar til fotografering på måtten, men vi nåede ikke så langt, for pludselig var der lyd fra en af Jeppes Delkims. Han havde lige smidt sine waders, så han sprang ud i sine underbukser og fightede fisken. Og det var en fight. En bisset suder nægtede at komme til overfladen, og blev ved i en evighed. Grejet holdt og det gjorde Jeppes nerver også. Til sidst kunne jeg sætte nettet under en dyb og smuk suder, der kom op på måtten ved siden af den anden. 3,82 kilo vejede fisken. En PR-suder i sidste øjeblik til Jeppe. Vi var helt rystede og alt var kaos. Hvad skete der lige? To så flotte fisk i sidste øjeblik efter vi havde gået og joket med det. Thomas mente selvfølgelig, at det var ham som bragte os heldet, men jeg er ret sikker på, at det var fordi jeg pakkede vejeslyngen sammen.