Forårs rimter
Jeg nåede tre ture efter rimterne i sidste uge. Tirsdag formiddag fik jeg to rimter En han og hun fisk lige over de 2 kilo begge to. Taget på feeder med brød som agn.
Jeg sprang onsdagen over i håb om at der ville komme flere fisk til, og det gjorde der. Torsdag havde jeg min bedste dag med seks fisk landet. Kun en af dem var en hun. Alle fisk lå igen over 2 kilo, men jeg kunne ikke få hul igennem til de helt store. To af rimterne sneg sig over 2,2 kilo. Igen var det på feeder og brød.
Fredag sad jeg der igen med min feederstang. Jeg landede tre fisk. En enkelt hunfisk på 2,24 kilo og to hanner, hvor den ene sneg sig op på 2,38 kilo.
Jeg brugte knap fem timer ved åen igen i dag, men det lykkedes mig ikke, at få så meget som et bid. Jeg har nok steplet sæsonen som afsluttet nu.
Alt i alt en lidt skuffende forårssæson efter rimterne. Det er efterhånden nogle år side, at jeg ikke har fået en fisk over 2,5 kilo. Antalsmæssig var det heller ikke imponerende, men åen er meget temperamentsfuld, og kan variere meget fra år til år. Det underlige var, at jeg heller ikke fik mange bifangster. Der faldt kun en enkelt lille havørred af. Ingen Brasen eller skaller.
Jeg prøver igen næste år.
Kommentarer
Send en kommentar