Et par gedder inden lukketid

I dag fik jeg lige sneget en enkelt tur ind efter gedderne inden lukketid. Jeg havde kun tre timer at fiske i, men det lykkedes mig alligevel at få fire bid. Det dårlige var bare, at jeg kun landede denne 5,5 kilos hanfisk. Den var tilmed super grim, og havde vist været i hænderne på nogen, som ikke havde behandlet den så pænt. Jeg var lidt sur på mig selv over, at jeg smed tre fisk, jeg syntes ellers jeg havde fået optimeret min tilgang med død agn, og jeg kan faktisk ikke huske sidste gang jeg mistede en gedde. Men jeg havde primært fisket samme sø, så det kan være jeg lige skal justerer nogle ting i denne nye sø. Jeg var super ærgerlig, og nu går der i hvert fald halvanden måned inden jeg kan gøre noget ved det.


I søndags var jeg en kort tur ved åen med Thomas. Igen var der kun lige tid til tre timers fiskeri. Vi fiskede to stænger hver med død agn, og efter et par timer var der endelig bud efter en af mine skaller. Jeg kunne kort efter lande denne lille kompakte gedde på 3,55 kilo. Mere blev det ikke til.


Kommentarer

Populære opslag