Kolde aborrer



Jeg var ude i båd, men det var en kold, grå og blæsende dag. Fiskeriet var tilmed svært. Jeg dørgede først nogle områder af søen, med en wobler, uden resultat. Jeg ankrede derefter op et sted hvor jeg lå lidt i læ. Det var tid til at prøve jigstangen af  og få en kop varm te. I første kast havde jeg en følger, men jeg så ikke mere til den, selvom jeg prøvede en del hardware af.

Jeg dørgede derefter i en fast rute i nærheden af læområdet, og fik hurtigt min første aborre. En fin fisk på 1,1 kilo.

Jeg fortsatte på samme måde. Fiskede området af, og ankrede op i læ, for at få lidt varme og forplejning en gang i mellem.

Da jeg passerede samme område igen, hvor jeg fik fisk første gang, var der igen bud efter wobleren, men jeg mistede fisken efter kort tid. 

Båden havde vendt sig i vinden, så jeg kastede modsat af hvor jeg lige var kommet, for igen at sejle over samme område. Jeg havde kun lige sejlet få meter før der igen var hug. Denne fisk kom hele vejen med ind. En flot og dyb aborre på 1,250 kilo.

Det forblev dagens sidste fisk, selvom jeg prøvede at ankre op på hotspottet og affiske den.

Det var tydeligt at se, at aborrerne havde trygget sig til bunden under isen da kulden var værst. De var fyldt med igler, som havde bidt sig fast på forskellige steder på kroppen.












Kommentarer

Populære opslag