Flotte aborrer lod vente på sig

Jeg har netop haft en glimrende dag efter aborrerne. Fiskeriet startede trægt. Jeg skiftede metode og flyttede plads en del gange, inde jeg begyndte at fange en del brasen. På det her tidspunkt var jeg begyndt at fiske med en lille maddikefeeder fyldt med røde maddiker, og med en stor regnorm på en størrelse otte krog tippet af med en enkelt rød maddike.

Jeg fangede cirka fem brasen, inden jeg valgte at flytte plads igen. Jeg var efter nogle stribede, så det var ikke helt nok, at fange brasen. Jeg havde kun lige fået slæbt alt mit grej ned til den nye plads og kastet ud, inden det begyndte at nage mig, at jeg var flyttet. Så efter kun ti minutters fiskeri kørte jeg tilbage til den plads, hvor jeg havde fanget brasen. 

Det viste sig at være en god ide, for efter kort tids fiskeri fik jeg turens første aborre, en flot fisk på 1,440 kg. Det var sent på eftermiddagen, og nu tog fiskeriet fart. Jeg fik yderligere ti brasen, afbrudt af fire aborrer mere. Først en på 1,460 kg.. Derefter fisk på 1,360 kg., 1,840 kg. og dagens mindste på 1,280 kg.

Fisken på 1,840 kg er en ny pr aborre for mig. Den gamle rekord slået med hele 15gr. 

Kommentarer

Populære opslag