Held i uheld

Jeg ankom i tordenvejr og regn, og flygtede ind i Palles bivy, hvor jeg startede weekendens fisketur med at drikke en fyraftensøl, og vente på at det klarede op. Aftensolen var fremme nu, og vi gik en tur rundt ved søen, for at se om vi kunne finde nogle fisk. Inde i et lavvandet område af søen, hvor aftensolen ramte, Fandt vi otte spejlkarper, som solede sig, og drev dovent rundt i overfladen. 

Karpe i solhjørnet

Der var en fin plads. Der var lige et smalt bælte mellem en række siv og en grødeklat, men der var kun plads til en stang. Jeg valgte dog en anden plads ved siden af, hvor jeg forventede at fiskene ville trække forbi. Det var langt fra sikkert, at fiskene ville blive i området efter solen forsvandt, så jeg ventede til lidt i midnat,  inden jeg smed lidt foder på sivpladsen. Så var der et alternativ næste morgen, hvis min plads ikke kastede noget af sig. 

Hverken Palle eller jeg fik fisk den aften, så tidligt næste morgen lagde jeg en stang ud langs sivene. Formiddagen gik uden at der skete noget på pladsen, så jeg rullede stangen ind, og kunne konstaterer, at der var en del blade og skidt på bunden. Det skulle jeg selvfølgelig have tjekket inden, men jeg valgte at skifte stangen ud med et chodrig med en banan pop-up, og fodre med enkelte boilies. Det hjalp. Klokken to fik vi endelig det første run. Den løb selvfølgelig lige ind i grødeklatten, men det var ikke så svært at få den ud. Det var en fin bredskuldret og dyb spejler omkring de tolv kilo. Jeg havde den ude foran mig nu, og Palle stod klar med nettet. Den var lige halvt inde over rammen, men den nåede at vende sig igen, inden Palle kunne løfte nettet. Dens flugtforsøg blev kortere og kortere, og den var sekunder fra at være klar til nettet, da rigget pludselig kom flyvende op af vandet. Krogen var sgu knækket. Det havde jeg aldrig oplevet før. Tak for lort Korda.

Den knækkede krog. Skam jer Korda.

Jeg fik bundet et nyt rig, og fik lagt stangen ud igen. Vi fodrede lidt mere på vores pladser, og spædede det op om aftenen. Skallerne gik amok i vores fodring, og gedderne gik amok i skallerne, så de lignede små flyvfisk i deres flugtforsøg. Vejret havde været rigtig godt hele dagen. Lummert og gråt med enkelte regn og tordenbyger. Vi skulle nok fange, konkluderede vi over en aftenøl. Flagremusene dansede hen over vandoverfladen i de sidste øjeblikke af skuringen, og havde en evne til lige at snitte Palles ene line med jævne mellemrum, hvilket afbrød aftenstilheden med enkelte bip. 

Lidt i fire om morgenen fik jeg næste bid fra sivpladsen. Den var nået igennem grødeklatten igen, men da jeg løfter stangen mærker jeg lige fisken inden alt bliver slapt. Line var knækket, og ret langt inde endda. Det var en katastrofe, og jeg stod længe og stirrede ud i luften, ude af stand til lige at rumme, hvad der lige var sket. Linen må have fanget en skarp sten eller en gren på bunden og kappet min line. Det værste var, at fisken skulle svømme rundt med sådan et langt stykke line efter sig. Det kunne kun gå galt. Palle havde mistet et bid kort forinden. En fisk som bare havde stået og rystet med hovedet nede ad skrænten. Det kørte ikke for os. Jeg havde svært ved at sove bagefter, fuglene lagde en solid lydmur, og adrenalinen kørte stadig rundt i mig. Det lykkedes at få lidt mere søvn, og da jeg vågnede lidt over syv var vejret klart med en lidt koldere vind. Jeg surmulede over en kop kaffe. En knækket krog, en knækket line og en knækket moral.

Vi ville pakke klokken ti, og jeg havde været oppe i bilen med de første ting, da jeg spottede noget underligt ovre langs dunhamrerne på modsatte bred. En klump dunhamre sejlede langs overfladen, og dykkede af og til en smule. Det var sgu min fisk. Den havde fanget en klump dunhamre med linen, og svømmede rundt med dem, som en anden bøje som holdt den oppe i vandet. 

Dunhammerbøjen

Jeg spurtede derover med nettet, men den var lige udenfor rækkevidde. Jeg skyndte mig tilbage efter min stang, og Palle kom også løbende til. Det lykkedes mig at fange den ene dunhammer med krogen, og jeg mærkede fisken nedenunder, inden krogen splittede dunhammeren på langs og slap. Jeg sank hurtigt blyet og krogen nedenunder klumpen, og fik denne gang bedre fat. Jeg trak meget forsigtigt i starten, for jeg var bange for at krogen ville slippe, og fisken ville svømme længere ud. Men jeg havde godt fat . Nu skulle vi bare have den igennem grøden og op i det ventende net. Det kunne kun gå galt. Vi fandt et hak i grøden, hvor vi lige kunne få nettet ud over, så skulle jeg bare have guidet fisken ind over. Det lykkedes til sidst, at få løftet både den grønne bøje og fisken højt nok op i vandet og ind over nettet. Palle fik lige løftet nettet i tide, inden fisken tog et sidste flugtforsøg ind i nettets masker. Der var jubelbrøl og highfives. Fisken var reddet. Vi fik afmonteret krog og bøje, og vejede fisken til tolv kilo. Det var skønt, at se den svømme væk igen. Humøret havde løftet sig et hak. Godt nok havde jeg været super uheldig på turen, men hvor heldigt var det lige, at vi fik den fisk ind?