Hårdt fiskeri under svære forhold - 27. oktober
Det regnede da jeg kørte af sted, men jeg håbede på at fronten snart ville passere, og det ville klare op. Det gjorde det ikke. De første par timer jeg fiskede, var under svære forhold. En hård sidevind og slagregn af den iskolde slags. Et syv grams jighoved var for lille, så jeg gik op til et ti grams. Jeg prøvede en del forskellige jigs af, men fælles for dem alle var, at de ikke fangede.
En flot regnbue rejste sig fra søen, til højre for mig ved den fjerneste bred. Jeg overvejede om jeg skulle flytte der over og fiske. Der måtte jo være guld for foden af den. Jeg blev dog i området og fandt en hvid paddletail frem med glimmer, og endelig fik jeg et hug efter et par timers fiskeri. Jeg krogede dog ikke fisken, og kunne rulle en paddletail ind uden paddletail. Jeg prøvede lidt forskellige jigs af igen, og fandt endelig frem til en der lignede den anden lidt - hvid med glimmer - og monterede den på et syv grams jighoved. Solen var begyndt at titte lidt frem af og til nu, og vinden var stilnet lidt af, så det var fint med et lettere jighoved. Efter lidt tid fik jeg endelig et hug mere på distancen, og denne gang sad den der. Ind kom denne smukke aborre på 1,150 kilo.
Nu var jeg begyndt at tro lidt på det. Forholdende havde forbedret sig, og jeg havde fundet frem til den rigtige farve på jiggen. Jeg fortsatte med at afsøge samme område, og fik efter lidt tid en mindre gedde. Fisken blev afkroget, og i næste kast sad der en fisk igen. Denne gang havde den aborrens karakteristiske rusk. En fin aborre på 900gr blev nettet.
Solen stod lavt på himlen nu, og den sidste halv times tid havde den gemt sig bag et lag skyer i horisonten. Nu var den kommet under skyerne og kastede det fineste bløde lys over efterårsfarverne som omkransede søen.
Endelig et bid igen. En fin aborre gav en god fight, men ind kom den. Jeg troede egentlig, at det var dagens største, men den var lige ti gram under den første aborre. 1,140 kilo vejede den.
Jeg fortsatte lidt i samme område og fandt en lille stime mindre aborre. Tre af dem var lige oppe og vende. Jeg rykkede lidt videre, og solen var nu gået helt ned bag træerne. Det var tid til at vende næsen hjemad, men jeg ville lige se om skumringen kunne give en fisk mere. Jeg mistede et par haler mere på et par jigs, men pludselig fik jeg et kontant hug tæt på. Jeg troede det var bunden, men den begyndte at strippe line af mit hjul. En gedde - ingen tvivl. Det var et lidt større eksemplar, og den var næsten klar til nettet, da den tog et sidste udløb og smed jiggen. Pyt, så var den heller ikke større.
En flot regnbue rejste sig fra søen, til højre for mig ved den fjerneste bred. Jeg overvejede om jeg skulle flytte der over og fiske. Der måtte jo være guld for foden af den. Jeg blev dog i området og fandt en hvid paddletail frem med glimmer, og endelig fik jeg et hug efter et par timers fiskeri. Jeg krogede dog ikke fisken, og kunne rulle en paddletail ind uden paddletail. Jeg prøvede lidt forskellige jigs af igen, og fandt endelig frem til en der lignede den anden lidt - hvid med glimmer - og monterede den på et syv grams jighoved. Solen var begyndt at titte lidt frem af og til nu, og vinden var stilnet lidt af, så det var fint med et lettere jighoved. Efter lidt tid fik jeg endelig et hug mere på distancen, og denne gang sad den der. Ind kom denne smukke aborre på 1,150 kilo.
Solen stod lavt på himlen nu, og den sidste halv times tid havde den gemt sig bag et lag skyer i horisonten. Nu var den kommet under skyerne og kastede det fineste bløde lys over efterårsfarverne som omkransede søen.
Endelig et bid igen. En fin aborre gav en god fight, men ind kom den. Jeg troede egentlig, at det var dagens største, men den var lige ti gram under den første aborre. 1,140 kilo vejede den.
Jeg fortsatte lidt i samme område og fandt en lille stime mindre aborre. Tre af dem var lige oppe og vende. Jeg rykkede lidt videre, og solen var nu gået helt ned bag træerne. Det var tid til at vende næsen hjemad, men jeg ville lige se om skumringen kunne give en fisk mere. Jeg mistede et par haler mere på et par jigs, men pludselig fik jeg et kontant hug tæt på. Jeg troede det var bunden, men den begyndte at strippe line af mit hjul. En gedde - ingen tvivl. Det var et lidt større eksemplar, og den var næsten klar til nettet, da den tog et sidste udløb og smed jiggen. Pyt, så var den heller ikke større.
Kommentarer
Send en kommentar