Halloween monstre - 31. oktober
Det var min ugentlige fridag, og jeg havde tid til at fiske. Smukt! Jeg havde total aborrefeber, så turen gik efter de stribede i en lokal sø. Vejret var ikke på min side. Det var gråt og blæsende, og bygerne drev over søen en efter en. Jeg havde svært ved at holde kontakt til jiggen ude på distancen. Den første tid gik uden den store aktivitet, imens jeg langsomt bevægede mig ned mod et område, som havde givet godt på andre turer. Jeg fik en enkelt lille gedde og en lille aborre på vej derned. Da jeg nåede pladsen, tog jeg første kast ud i suppen, og inden jeg havde taget første tag på hjulet sad der en fisk. En fin aborre på 1,130 kilo. Jeg fortsatte med at afsøge samme område, og inden længe havde jeg et hug mere. Ind kom denne fine aborre på 1,230 kilo.
Solen var begyndt at titte frem af og til, og vinden var taget en lille smule af. Jeg flyttede lidt rundt i samme område, og fik en to kilos gedde efter lidt tid. Jeg satte den ud, og fik i næste kast en gedde mere på. Jeg var lige ved at tro, at det var samme gedde, men jeg nåede at miste den inden jeg kunne bevise min påstand.
Kort efter fik jeg et hug mere. Denne her føltes mere rigtig - aborrens karakteristiske rusk - og jeg kunne kort efter lande en fin fisk på 1,070 kilo. En fisk som var 100gr. mindre fulgte kort efter. Jeg havde i hvertfald fundet fiskene.
Jeg begyndte at overveje, at vende næsen hjemad, men jeg skulle lige have et sidste kast, og så et mere, og et mere. Pludselig huggede en god fisk og jeg kunne slutte af med en fin borre på 1,190 kilo.

Kommentarer
Send en kommentar