Vinteren har været lang, mørk og kold. Året startede med hård frost, og søerne lukkede lynhurtigt til. Da der så endelig kom mildt vejr igen, var det med så meget regn, at det gjorde åerne og mange af søerne svære at fiske. Jeg har virkelig også haft svært ved at få fisk på land. Ikke at jeg har været super seriøs i mit fiskeri. Det har mest været opportunistiske ture med spinnestangen, en enkelt fejlslagen aborretur og et par korte ture efter rimter. Indtil videre er det vel blevet til cirka otte gedder og en enkelt havørred. De bedst af fiskene kan du se herunder.
Jeg synes allerede der så småt er tegn på forår. Det er skønt. Jeg vil bruge de næste par uger på at se, om jeg kan fange en lidt større gedde end den jeg landede i dag på 6,5 kilo, og så håber jeg vandstanden falder lidt i åerne, så jeg kan få et par rimter på land inden de går på leg.
 |
Den sidste vinterdag og årets hidtil største gedde på 6,5 kilo og 102 cm. Den tog en død agn i et lavvandet område.
|
 |
Der har været rigtig meget vand i åen, som har skubbet rimterne væk fra de vante pladser. Det er kun blevet til denne havørred på 53cm, som fik sin frihed igen. |
 |
Årets første fisk. En gedde på 3,8 kilo tog en softbait på en kold og blæsende januardag, hvor det meste af søen allerede var dækket af is. |
Kommentarer
Send en kommentar