Et par smukke aborrer redder mit mentale helbred

Det har været et langt sejt træk. Et uskyldigt spil basketball til en fødselsdag, endte med en overrevet akillessene. Et skoleeksempel fik jeg at vide. En midaldrende mand med ømme akillessener, som synes han skal rende rundt som en 25 årig. Jeg skulle have holdt mig til fiskeriet. Resultatet var ni uger med en Walkerstøvle på og efterfølgende genoptræning. Det korte af det lange er, at jeg stort set ikke har fisket siden august, bortset fra et par korte ture, som mere var en undskyldning for at komme ud af huset.

I går havde jeg omsider fået mod på en tur. Aborrestængerne var gjort klar, og Thomas havde taget fri fra arbejde, og ville møde mig ude ved St. vejle Å. Vejrudsigten var ikke lovende, så jeg skaffede allerede agnfisk i onsdags. Det lykkedes at fange en spandfuld perfekte agn med sænkenettet, så selvtilliden var i top da jeg kørte mod Ishøj. Det ændrede sig hurtigt. Var jeg del af en større konspiration? St. Vejle Å var sgu dækket af et lag is. Jeg stod lidt målløs, og vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op. Vi blev selvfølgelig nødt til at bevæge os en tand længere syd på til Køge Å, så det gjorde vi.

Vi startede inde i byen, men rykkede hurtigt ud på en af broerne i havnen. Vi afsøgte vandet og inden længe, blev jeg mødt af det smukkeste syn, da mit flåd dykkede for første gang kun halvanden meter fra broen. Min første fisk i tre måneder. Det lunede på en iskold dag. 

Ikke en kæmpe men den første fisk i tre måneder fandt smilet frem

Vi fortsatte med at finde en del fisk i området, og vi fangede jævnligt uden der var noget størrelse på nogen af dem. Jeg afsøgte området tæt på skibene på den modsatte side, og satte flådet en tand dybere. Det virkede rigtigt fint, og jeg begyndte at få et bid i hvert kast. Pludselig var der lidt mere tyngde i en af fiskene, og en stor smuk gullig aborre dukkede op fra dybet. Den tog en lille brasen fisket helt nede ved bunden. Fisken blev fotograferet og vejet til 1,22 kilo. Jeg var nærmest ved at tude af glæde, bare af at se så dejlig en fisk igen. Næste kast gav en mellem fisk, men kort efter dykkede flådet igen i samme område. Endnu en fin fisk kunne jeg mærke. En lang smuk aborre blev landet og vejet til 1,18 kilo. To fantastiske fisk i tre kast, og tankerne om tre lange hårde måneder var gået i glemmebogen. 

Turen gav ikke flere af de store fisk, og lidt over tre var vi løbet tør for agnfisk. Vi nåede lige at fange et par stykker på orm, men inden længe vandt kulden og trætheden. Varmeblæseren kørte på fulde omdrejninger på vej hjem, og det stak så dejligt i mine røde kinder. Det var skønt at være tilbage.