Stor rimte fra overfladen


Nogle gange kan det lykkes, at fange ganske fine fisk på korte ture, hvor man bare flakker lidt rundt med kun det allermest nødvendige i tasken. Det gjorde det i hvert fald her til aften, hvor jeg bare havde lidt toastbrød, en stang og et net med.

Jeg skulle lige prøve min nye controller af, som jeg havde konstrueret af kork og siv. Den fungerede ganske fint til det lette fiskeri.

Der gik lige lidt inden jeg fandt nogle fisk. Ved en klase åkander var der en rimte, der gik amok på samtlige stykker brød, som jeg havde kastet ud. Da jeg kastede et stykke ud med en krog i, gik der ikke meget mere end 20 sekunder, inden den også havde guffet den i sig. Jeg kunne godt fornemme, at det var en stor fisk, og den skuffede ikke på vægten. 3,020 kilo vejede denne gudeskønne rimte.

Jeg fik hurtigt en rigtig fin rimte mere på 2,44 kilo, inden jeg satte mit rig i et træ. Jeg fik heldigvis controlleren tilbage, men jeg valgte at køre videre til et andet vand, hvor jeg ville prøve at dappe en karpe. Det lykkedes jeg ikke med.


Min controller lavet med siv og kork


Kommentarer

Populære opslag