En sommerdag med skællerne

Min søn skulle hentes fra lejrtur i Sønderjylland. Vi havde aftalt, at jeg skulle hente ham klokken sytten, hvilket lige gav mig nogle timer til at fiske i. Jeg fandt derfor et put and take vand i nærheden, som havde en karpebestand og endda nogle græskarper. Det var græskarperne jeg var mest interesseret i, og jeg havde derfor taget brød og fodermajs med som agn.

Jeg startede med at gå en tur rundt om søen, og fandt - ikke til min overraskelse - fiskene nede i den anden ende af søen fra parkeringspladsen. Der var to fisk i en grødeklat langs bredden, så det var her jeg valgte at starte. Fiskeriet var ikke så dyrt, men jeg nøjedes med en enkelt stang i fire timer.

Jeg lagde min stang langs grøden. Det var et multirig med en balanceret gummimajs og fodermajs, og oven i rigget kastede jeg et par håndfulde blended brød blandt op med fodermajs og stivelses-snask.

Jeg kunne se nogle karper sole sig i overfladen. Nogle af dem var skælkarper, men jeg kunne ikke helt bekræfte, at der var græskarper imellem.

Jeg stod og gloede på min stangspids da første bid faldt. Stangspidsen gav lige et par kraftige vip, inden den krøllede helt sammen, og der blev flået line af baitrunneren. Hjertet pumpede i et højere gear, for jeg vidste ikke endnu, om jeg havde fat i en af søens græskarper. Det viste sig at være en stærk lille skæller på 5,46 kilo.

Jeg var godt tilfreds med den hurtige start. Jeg havde egentlig regnet med, at få det svært i den bragende varme sommersol. Inden der var gået halvanden time havde jeg landet endnu en fisk. Igen en lille stærk skæller på 4,14 kilo.

Næste fisk var en tand større. Jeg fulgte en fisk, som kom i overfladen, ude midt fra søen og ind mod min plads. Den fulgte en vinkel lidt væk fra mit rig, men i sidste øjeblik drejede den, og dykkede ned mod agnen. Der gik ikke mere end tredive sekunder, inden jeg igen kunne se stangen bukke sammen. 7,6 kilo vejede denne skønhed.

Jeg havde stadig ikke kunne bekræfte, at der var græskarper i søen. Jeg havde kastet lidt brød her og der, men det var kun skallerne som var interesseret. I et sidste forsøg havde jeg besluttet at fiske et zigrig i den sidste time. En af de fisk i overfladen måtte være en græskarpe. Jeg nåede lige at fange en skæller mere inden jeg skiftede stang. En fin lille fisk på 5,38 slap for en fotosession, og fik sin frihed med det samme.

Jeg havde lagt ziggen lige under overfladen ude midt på søen, og med en halv time tilbage kunne jeg se to fisk cruise forbi. Jeg havde kun lige nået at tænke, at de var i nærheden af mit rig, da jeg så den ene fisk ryste med hovedet og dykke. I det samme begyndte min bidmelder at synge, og jeg kunne fighte dagens mindste - en skælkarpe på knap fire kilo.

Alt i alt en skøn tur med fem fisk på fire timer, men jeg er blevet lidt i tvivl om de der græskarper reelt findes i søen.