I call her Fatty

 

Jeg trængte til at fange en karpe, men det var en fin varm sommerdag, så jeg var lidt bange for, at de ville være lidt inaktive. Jeg fandt dog hurtigt en fisk på tæt hold med snuden nedad. En anden, større karpe, cirklede rundt i periferien. Jeg prøvede efter den største først. Jeg klemte lidt brød om krogen og monterede et AAA splithagl lidt op af linen. På et tidspunkt cirklede den, og kom direkte mod mig. Jeg kastede skråt til venstre for den, og trak forsigtigt brødet hen foran dens bane, hvor den synkede langsomt til bunds. Vandet var lidt plumret, så det var svært at se, men skyggen drev ind over brødet, og med et var brødet væk. Jeg gav modhug, men nåede kun lige at mærke fisken, inden den vendte sig og svømmede væk.

Dumt! Jeg havde misset min chance. Jeg havde dog ikke forskrækket den lidt mindre fisk, som var lige ude foran mig, så jeg satte et nyt stykke brød på, og prøvede igen. Der var andre fisk i nærheden også, men jeg kunne lige ane karpen langsomt nærme sig brødet. Væk var brødet, og jeg gav modhug. Det var en forbistret brasen, som var nået til brødet først. Jeg havde den lige på et kort sekund, men heldigvis faldt den af, så den ikke nåede at skabe for meget ravage.

Den større karpe var vendt tilbage nu, så jeg ville lige se om den var blevet helt skræmt. Den kom igen direkte mod mig, så jeg kastede skråt til venstre for den igen, og trak brødet ind foran dens bane. Den dalede ligeså langsomt ned foran snuden på den, og denne gang nåede brødet ikke at lande på bunden. Karpen drejede hovedet skarpt til højre og indhalerede brødet. Den fik lige knap tre sekunder inden modhugget faldt, men denne gang sad den der. Jeg havde en grim snag til venstre for mig, så jeg måtte presse den så meget jeg nu turde, men det lykkedes at holde den fri. Kort efter kunne jeg lande denne smukke tyksak på 8,350 kilo. I call her Fatty.