Årets første
Ikke nogen kæmpe, men årets første fisk bliver altid modtaget med stor glæde.
Der var stille fra morgenstunden. Der havde været frost om natten, som heldigvis kun havde lagt låg på den modsatte halvdel af søen. Lidt over middag brød solen igennem for første gang, og inden for kort tid fik jeg to gedder. Denne her smukke fisk vejede ca. 4 kilo, og tog en lille bundfisket brasen. Jeg nåede kun lige at sætte den ud, før den anden stang kørte. En fisk omkring de 3 kilo havde taget min bundfiskede skalle. Mere blev det ikke til. Jeg nåede lige at snuble over en sten ude i vandet, og få et vådt ærme. Det gjorde heller ikke noget godt for min dårlige ryg, så turen tilbage til bilen med grejet, gik meget langsomt.
Kommentarer
Send en kommentar