Hyggelig aftentur i sommerregnen
Jeg havde i dagens anledning fået besøg af Jeppe, til en dags feederfiskeri ved åen. Regnen væltede ned hele dagen, og ferietrafikken havde tilmed forsinket Jeppe med knap en time, men ligeså snart vi sad klar med fiskestangen i hånden var alt godt igen. Regnen faldt stadig sidst på eftermiddagen, men det var skønt at være ude, og duftene og indtrykkene fra naturen gjorde godt.
Selvom vi fangede, besluttede vi os for at prøve et sidste sted inden det blev mørkt. Det viste sig, at være lidt af en fejl. Vi fik aldrig rigtig gang i fiskeriet på den nye plads, og sluttede af med en skalle, en rudskalle, en mindre rimte og en brasen i de sidste timer, inden det blev for mørkt til at se stangspidsen.
Vi holdt grejet let, så vi kunne være mobile. Første plads kastede kun et par skaller og en enkelt mindre rimte af sig, så vi rykkede hurtigt videre. Næste plads startede også langsomt, men stille og roligt fik vi bygget pladsen op med feederne, og inden længe fangede vi jævnt med fisk. Vi brugte brødmix i feederne og brød eller majs som agn. det var underholdende fiskeri. Jeppe fangede en del fine brasen, lige afbrudt af en enkelt rimte, og jeg fik rimter, skaller og en enkelt aborre. Den største rimte var en fin og lang fisk på 2,3 kilo og hele 58 cm.
Kommentarer
Send en kommentar