Et tolvtal til William
I disse corona-tider er hverdagene ofte optaget af hjemmeundervisning. Men i dag havde jeg taget William med ud i marken til en dags natur og teknikundervisning. Målet var at fange en aborre over kiloet.
Vi sejlede ud på søen i flot, men koldt vejr, og dørgede rundt ved søens hotspots, jeg med en ABU Tormentor, og William med min yndlingswobler til aborrerne, en Rapalla minnow. Op af formiddagen stoppede vi op på læsiden af søen, og fik en kop te og nogle chokoladekiks i solen.
Da vi genoptog fiskeriet, fik jeg dagens første hug en mindre gedde på knap to kilo. Vi fortsatte med at affiske forskellige områder, men fiskeriet var meget trægt. Vi ankrede op, og spiste vores frokost. Bagefter skiftede vi lige kortvarigt til jigs, og prøvede det i et par områder, som før havde givet fisk. Men uden resultat.
Lidt i 15:00 var vi begyndt at sejle ad en rute tilbage mod bilen. Pludselig fik William et hug. Han var tidligere blevet snydt af et bundbid, og troede det samme var sket igen, men jeg kunne hurtigt se, at linen bevægede sig igennnem vandet. Den var god nok. En stor pigget rygfinne skar igennem overfladen og sekunder senere lå den i nettet. Der var jubel i båden. Den flotte dybe aborre blev vejet til 1,4 kilo, 10 gram større end min største fra søen. Efter en hård dag på søen, var humøret atter i top. Natur og teknikundervisningen var bestået til et tolvtal.
Vi sejlede ud på søen i flot, men koldt vejr, og dørgede rundt ved søens hotspots, jeg med en ABU Tormentor, og William med min yndlingswobler til aborrerne, en Rapalla minnow. Op af formiddagen stoppede vi op på læsiden af søen, og fik en kop te og nogle chokoladekiks i solen.
Da vi genoptog fiskeriet, fik jeg dagens første hug en mindre gedde på knap to kilo. Vi fortsatte med at affiske forskellige områder, men fiskeriet var meget trægt. Vi ankrede op, og spiste vores frokost. Bagefter skiftede vi lige kortvarigt til jigs, og prøvede det i et par områder, som før havde givet fisk. Men uden resultat.
Lidt i 15:00 var vi begyndt at sejle ad en rute tilbage mod bilen. Pludselig fik William et hug. Han var tidligere blevet snydt af et bundbid, og troede det samme var sket igen, men jeg kunne hurtigt se, at linen bevægede sig igennnem vandet. Den var god nok. En stor pigget rygfinne skar igennem overfladen og sekunder senere lå den i nettet. Der var jubel i båden. Den flotte dybe aborre blev vejet til 1,4 kilo, 10 gram større end min største fra søen. Efter en hård dag på søen, var humøret atter i top. Natur og teknikundervisningen var bestået til et tolvtal.
Kommentarer
Send en kommentar